Hvad kan vi gøre ved et vintage ur?Først og fremmest må man gøre op med sig selv, hvad uret betyder for en. Det er nogle gange dyrt at få repareret et vintage ur, og hvis ikke uret har et større schweizisk navn, kan det værdimæssigt ikke betale sig at renovere uret. Men har man fået det i en speciel gave, arvet uret eller på anden måde erhvervet sig uret, som har betydning for en selv. Så er det jo affektionsværdien, der vejer for at få uret repareret/renoveret. En reparation af et vintage ur er oftest en fuld service af selve urværket. Dernæst anbefaler vi oftest at skifte glasset. Udskiftning af krone og nogle gange polering af kasse og evt. lænke. Mange gange kan vi få uret t at tikke der udad igen, med en fuld service. |
Hvad er en fuld service?
En fuld service, i modsætning til en standard urservice, hos Urmagerens Værksted indeholder en fuld adskillelse af urværket samt rensning af alle dele, der kan holde til det. Rensningen forgår ved at alle delene fra urværket , kommes i en lille cylindrisk beholder, der er inddelt i 3 forskellige net kurve af metal. Disse er igen inddelt i flere forskellige rum, samt en 2 – 3 ekstra små kurve med låg. Urværket fordeles i rummene, så de ikke ridser hinanden. Cylinderen monteres i en moderne rensemaskine, i vores tilfælde indeholdende 4 rense glas med 3 forskellig væsker i. Cylinderen starter i en rensevæske og alt afhængig af, hvor beskidt uret er og hvor træg olien er, renses uret i dette glas i Ca. 30-50 min. Derefter løfter maskinen cylinderen over i et andet glas, efter cylinderen først er blevet slynget grundigt over væsken i d første glas, så det meste af rensevæsken og skidt er slynget af. I de to efterfølgende glas er der en speciel skyllevæske. Processen gentages i disse to glas, før end cylinderen kommer over i det sidste glas. Her er endnu en speciel væske, der giver delene det sidste skyl og glans. Der meget vigtig at alle dele er helt rene, når vi senere ved samling skal smøre med olie. Altså for at olien kan lægge sig der, hvor den bliver placeret og ikke flytte sig igen. Hvis delene ikke er helt rene vil olien løbe væk fra de steder hvor den skal ligge og uret vil gå dårligt og blive slidt hurtigere. Når cylinderen har været i det sidste glas i rensemaskinen, placerer maskinen den i et tørre kammer/beholder hvor cylindrene og ur delene bliver udsat for varme, så den sidste rest af væske fordamper fra delene, så de ikke ruster eller tager skade. Herefter tjekker urmageren alle dele for fejl, slitage eller decideret defekter. De beskadigede dele bliver udskiftet og samlingen af uret kan begynde. Hjulene/løbeværket isættes som regel først, og der laves forskellige test for at se om hjulene er ok. Hvis de ikke er, så udskiftes de. Når uret er samlet og smurt med diverse speciale olier de helt rigtige steder, og kun der. Så kontrolleres og reguleres uret på en ny moderne elektronisk reguleringsmaskine, der bruger lyden fra ellipsen til at bestemme urets pression. |
Ellipsen er en del i uret på det der hedder et plateau, som er monteret på. Balancens aksel for neden. Når balancen svinger over en halv omgang rundt den ene vej, føre den ellipsen ind i det, der hedder gaflen/ankeret i uret. Den sidste del som sidder for enden af hele hjul rækken i uret. Ellipsen skubber til en af armene på ankeret og får derved ankeret til at vippe, derved flyttes ganghjulet en tand frem. Og uret går. Når balancen har nået så langt rundt, som spiralen tillader det, trækker spiralen i balancen igen og får den til at svinge den anden vej, og ellipsen rammer ankerets anden arm, som for ankeret til at vippe til den anden side og derved giver ganghjulet frigang til at flytte en tand mere. Al kraften der får uret til at gå, kommer fra fjederen i det såkaldte fjederhus, som er det første hjul i rækken/gearingen op til ganghjulet. Ganghjulet bliver holdt tilbage, for bare af løbe hurtigt rundt tvunget af kraften op gennem hjulene, af ankeret.
Når ellipsen flytter ankeret videregiver ganghjulet sin kraft til paletternes glide flader/ hæveflader som er monteret på ankeret, og som er dem der holder ganghjulet tilbage. Ganghjulet skubber med sin kraft til hævefladerne, når ellipsen flytter ankeret. Ankeret opsamler kraften og idet ellipsen svinger ind i de to arme på gaflen i enden af ankeret, giver ankeret med et skub balancen fart på igen. Dette holder balancens kontinuerende sving i gang. Dette kunne lyde som en evigheds maskine, men kraften kommer som sagt fra fjederen, og bliver den ikke trukket op igen stopper uret med at gå. Der er også andre ting, der har indvirkning for urets kontinuerlige gang. Såsom viskositeten i olien og slitage i lejerne og andre dele på uret. Når uret er reguleret og kommet i ur kassen samt kontrolleret endnu en gang. Så er uret klar til udlevering.
|
Hvad kan vi ellers gøre ved vintage uret
Som regel imens uret renses i maskinen, klargøres urkassen og lænken. For det meste vaskes disses i ultralyd, så de bliver rene og får en god glans igen. Stifter og skruer gennem tjekkes i lænke og ved kasse. Ønskes det af kunde kan kassen samt lænken pudses op, hvor ridser og hakker fjernes så godt som muligt. Så kassen og lænken bringes så tæt tilbage til urets originale udseende. Hvis uret er meget ridset og hakket kan denne oppudsning mange gange ses, på de skarpe linjer uret havde fra start. Linjerne vil blive rundere og blødere i kurverne. Der skal en meget dygtig og erfaren urmager til for at genskabe urets oprindelige linjer. Vi kan ved Urmagerens Værksted i Århus få urene til at stå næsten som nye. Er der meget dybe hakker eller ridser, kan vi lodde nyt materiale på og afpudse kassen/lænken til dens oprindelige udseende. Visere kan skiftes til originale, hvis de kan fås, ellers erstatninger kan findes, så tæt på de originale som overhovedet muligt. Dette gøres ofte, hvis uret har været fugtskadet. Skiven kan også renoveres, men det er sjældent at man gør det Da mange gerne vil have skiven til at stå original og som tiden har gjort den, men den patina der er kommet. Men når man laver en skive renovering er det professionelle firmaer, som fjerner alt gammelt lak fra skiven. Hvis markeringer kan afmonteres gøres dette. Skiven forsølves igen eller farves den farve, som den oprindelige har haft. Eller hvis kunden ønsker en anden farve. Dernæst laves et nyt tryk og skrift på skiven. Efterfølgende lakeres skiven igen og markeringer monteres igen, hvis disse har været afmonteret. Skiven står nu næsten, som da den blev produceret. Dybe hakker og buler i skiven kan ikke udbedres. Dette er en fuld renovering af dit vintage ur. |